Både

Gastest og LPG-installationer i både

Når der anvendes gas ombord på en båd, gælder der særlige krav til både regulatorer, slanger og installationens opbygning. Reglerne er udarbejdet for at sikre en sikker drift ombord og minimere risikoen for gasudslip.

HJCS udfører gastest og tæthedstest af LPG-installationer i både samt rådgiver om gældende krav efter EN ISO 10239. Du modtager en grundig gennemgang af installationen og dokumentation for den udførte test.

Servicen henvender sig til bådejere, havne og sejlere, som ønsker at sikre, at deres gasinstallation lever op til gældende regler og sikkerhedskrav.

Der må ikke anvendes standard husholdnings- eller campingregulatorer til LPG-installationer i både. Reglerne gælder for permanente installationer i alle bådtyper op til 24 meters skroglængde i overensstemmelse med EN ISO 10239.

Glædende krav:

  • Overflader og interne dele skal være særligt resistente mod korrosion.
  • Visse interne dele skal være af rustfrit materiale
  • Skal afgive fast tryk på 30 mbar, uden manuel indstilling 
  • Skal afgive et flow på max. 1,5 kg/h Δ Skal have en overtryksventil (PRV) 
  • Der skal være en lukkeventil på højtrykssiden (på gasflasken eller i regulatoren) 
  • Regulatorens udgang skal være G¼” LH gevind 
  • Tilslutning af gasslange skal være med gevind 
  • Regulatorer, der er certificeret i overensstemmelse med EN16129, Annex M overholder EN ISO 10239 
  • Regulatorens topskilt skal være mærket med “EN 16129, Annex M” og “Marine”

Bemærk: Der må ikke anvendes regulatorer, som alene er certificeret i overensstemmelse med EN16129 eller EN16129 Annex D

  • Gasslanger skal være af et materiale, som er modstandsdygtigt i havmiljø
  • Slanger med fittings skal være fabriksmonterede med metalkraver om slangen
  • Hvis slangen tilsluttes en slangespids, skal slangebinderen være rustfri og genanvendelig

Et manometer, som er godkendt til lækagetest i stedet for en bobletester. Det virker ved at åbne for gassen, aflæse manometeret, lukke for gassen, aflæse manometeret igen efter 15 sekunder.

Hvis pilen i manometeret har flyttet sig mod “0”, er der en utæthed i systemet, og installationen skal testes af en kompetent person, inden installationen tage i anvendelse.

Der skal være en lækagetester, som kan være et manometer, på regulatorens højtryksside eller en “bobletester” på installationens lavtryksside

Gasflaske, regulator og lækagetester skal altid være anbragt  i en godkendt gaskasse, som blandt andet skal have en studs  i bunden for udluftning af eventuel gas til fribord.

Når gasflasken står i en godkendt gaskasse, skal der ikke være separat tilslutning af regulatorens overtrykssikring (PRV).  Hvis gasflasken ikke står i en gaskasse, skal regulatorens overtrykssikring (PRV) tilsluttes slange/rør til udenbords udluftning.

Det er tilladt at tilslutte 2 gasflasker til installationen ved anvendelse af en omskifter med tilbageløbsventil samt lukkeventiler på begge gasflasker. Begge gasflasker samt omskifter skal være inden for samme gaskasse.

Installationen skal være dimensioneret, så flowet overstiger forbruget ved samtidig drift af alle apparater. (Fordampningskapaciteten for gasflasken er afgørende for det opnåelige flow tillige med regulatorens flowkapacitet).

Priser

Gastest & tæthedstest M/Rapport
DKK 895,-  ex kørsel

Er i 10 – 15 stykker i samme havn
DKK 700,- pr. stk

Ved kørsel til havnen deles kørslen mellem kunderne.
Jeg samler så vidt muligt flere kunder sammen til den pågældende dag.

Startgebyr DKK 250,-   Herefter DKK 3,90,- pr. km

Alle priser er inkl moms og ex materialer.

båd
Scroll to Top